Havnens historie

Jollehavnen begyndte i 1800-tallet, hvor lokale fiskere fra Østby og omegn lavede en lille stenmole, hvor der lå 2-4 både.

Det var det samme sted, hvor stenfiskerene hentede sten fra Jyllinge Holme og flækkede dem med værktøj lavet i smedjen i Østby, de blev brugt til fundamenter til gårde i omegnen.

Det stoppede ca. år 1920.

Nuværende havn blev lavet i år 1979 af 2 ildsjæle, ved navn Børge Hansen og H.C. Jørgensen. De kørte kolonne kørsel med sten fra grusgraven i Kyndby til nogle af de større moler som der er i dag.

Det var de samme 2 ildsjæle der startede Arne-Jørgen lauget, da der blev fundet en gammel træjolle i haven ved Jyllinge museum .

Det var den sidste træjolle, der blev bygget i Jyllinge bådebyggeri til fiskerne Arne og Jørgen, som havde en lille havn i Østskoven. Det var nok også den sidste træjolle som blev bygget i Roskilde fjord.

De så den igennem i haven ved Jyllinge Museum, hvor de rodede med motoren, fik den ordnet og så blev selve båden sat i stand og derfor er den er i dag bevaringsværdi og ligger i Østby jollehavn nu.

Området samt gården var ejet af Skibby Kommune, som havde planer om at lave lejrskole her, det blev heldigvis ikke til noget, derfor lavede de planer om at sælge gården, men lade og klubhus blev stykket fra og overgik til nuværende jollehavn med retten til at bruge det (kommunen ejer det forsat.) det var i 1989.

Skibby kommune, Jægerpris kommune, Slangerup kommune og Frederikssund kommune blev lagt sammen og hedder nu Frederikssund kommune. De ejer området, men vi har stadig retten til at bruge havnen og området så længe Østby bådlaug eksisterer og det er naturligvis til for alle, som vil besøge det.

Seværdigheder

Velkommen

Alle er velkommen til et besøg her på dette dejlige sted

Der er mulighed for at grille samt bruge borde/bænke ganske gratis.

Fiskeri med stang er tilladt langs med kysten.

Man må bruge toilet og der er frisk vand i tappehane på klubhus.

Man kører fra Østby ud af Hammervej på asfalt det første stykke og derefter 1,4 km grusvej, vejen er ikke privat.

I kan altid spørge os til råds.

Seværdigheder i området

Arne og Jørgen jollen

Jollen er den sidste træjolle, som blev bygget i Jyllinge bådebyggeri til de to ålefiskere Arne og Jørgen, som havde plads i Østskoven på nordsiden. Den er  bevaret og er et besøg værd.
Den blev fundet i haven hos Jyllinge Museum, og har sin faste plads her i havnen.
Den er bevaringsværdig og sejler ture til Eskilsø og i fjorden.

Selsø Slot Herregårds Museum

Den over 400 år gamle Herregård er virkelig et besøg værd.

Slottet er helt uden strøm og vand og der er en fin udstilling og malerier.

I må sætte en dag af til at se udstilling og gå en tur ud mod fjorden.

https://selsoe.dk/

Selsø sø og  fuglereservat

Søen er kendt for at rumme mange forskellige fugle. Der er udkigstårn ved den gamle mølle høj og ved kirken .

Der var en fisker før i tiden, som lejede retten til at udføre fiskeri i søen, men dette stoppede for mange år siden. Søen er nu uberørt for mennesker.

https://nationalparkskjoldungernesland.dk/oplev-nationalparken/nationalparkens-steder/selsoe-omraadet

Skovbroen / Eskilsø

Efter turen gennem Østskoven når man ud til færgelejet til Eskilsø.

Øen har før været dyrket med landbrug, men er nu henlagt til natur, hvor det er muligt at gå ture i. 

   https://xn--eskils1-v1a.dk/

Edwin Westergren - Livsvilje

Lokal kunstner ved Østby mejeri 

Området er privat, men man må godt gå op og betragte skulpturen, hvor man vil opdage hvor store de egentlig er.

https://www.edwinwestergren.dk/side_01.html

Møllekrogen

Møllekrogen er et hyggeligt og flot sted med en del både ved molen samt mulighed for at grille.
Følger man stien til venstre kommer man ud til Gryderne og Skrivernæbbet. For at nyde den skønne udsigt over fjorden, går man rundt om bakkerne, hvor man kan sætte sig oppe på skråningen for at få det perfekte udsyn.
Der er fin P-plads og toilet

https://www.visitfjordlandet.dk/oplevelse/moellekrogen/

Arne og Jørgens fiskerleje i Østskov
Arne og Jørgens fiskerleje i Østskov

Arne-Jørgens fiskeleje

De 2 brødre havde dette fiskeleje i Østskoven helt for dem selv, hvor de gennem mange år fiskede mange ål og hvor de ordnede garn i de skure som er der.
Man kommer til fiskelejet ved at gå gennem den gamle skallehavn, som ligger lige før Østby bådlaug. Her følger man Fjordstien som fører lige ind i skoven, man kan også følge skovvejen, som løber fra Sønderby ud mod Østskoven, hvor man skal stoppe ved første P-plads der ligger til venstre, hvor man følger skovstien gennem skoven derud.


Galleri Søglimt

Søglimt galleri ligger på teglgårdsvej til venstre for Selsø Kirke, hvis man kommer fra Skibby.
Her er mange fine glasting, og man kan booke et kursus hvor man lærer at lave det selv.

Kunst galleri Skibby - Kom ud og besøg vores flotte galleri 

https://soeglimt.dk